Bag tallene – varige løsninger

Nyeste tal fra Jobindsats viser, at 63,1% af alle kontanthjælpssager for landet som helhed, der er lukkede, vender tilbage til kontanthjælpssystemet indenfor 1 år.  Heraf kommer 31,5% tilbage allerede inden for de første 4 uger. 

Dvs. at kun 35,9% kommer varigt ud. ISU kan dokumenterer hvorledes, der kan spares millioner af kroner i de danske Jobcentre ved i højere grad at sammentænke indsatsen (se mere under forretningsområdet: Unge sammenhængende indsats).

Hvad siger disse tal?

• Kommunerne fokuserer på udslusning – ikke kvaliteten i arbejdet, ikke på varig udslusning

• Hvorfor kommer så mange tilbage?
• Fordi kommunerne tænker kortsigtet og ikke varige udslusninger

Hvad kan man gøre?

Man kan fokusere på at kontanthjælpsmodtagerne kommer varigt ud, dvs at man skal gøre det bedre eller skabe et bedre grundlag for udslusning uanset om det er praktik, job eller uddannelse

Kan det lade sig gøre?

Ja, det er der mange eksempler på; ligesom at enhver socialrådgiver vil være enig i at hvis man turde investere bare en smule i, at kontanthjælpsmodtager kommer varigt ud.

Det er ofte nødvendigt, at kontanthjælpsmodtagere skal forberedes (trænes) til praktik, job eller uddannelse, for derved at skabe et bedre udgangspunkt for fastholdelse

Endvidere arbejder kommuner meget traditionelt: De laver en plan og gennemfører den. Desværre er planen dels ikke funderet bredt og kvalitativt, dels stopper planen, når borgeren er kommet i praktik, job, uddannelse. Al erfaring viser, at – især i starten af noget nyt – at støtte i startfasen giver bonus. Desværre har kommunerne generelt set neddroslet mentorordninger markant

Jamen, det lyder frygtelig dyrt. Det kan kommunerne ikke magte.

Vrøvl. De nye refusionsregler, som kom for et års tids siden er blevet voldsomt kritiseret. Der er to elementer i ændringen af refusionssystemet.
1. Den generelle refusionsprocent er sat ned og det presser kommunerne. Korrekt!

2. Refusionsatserne er ændret således at passiv kontanthjælp refunderes markant lavere. Aktiv kontanthjælp giver en højere refusion. Så der er et stort incitament til at lave kvalificerede tiltag.

Tages højde for, at knap 2/3 vender tilbage til kontanthjælp indenfor et år og 1/3 allerede indenfor de første 4 uger, så er der mange tjente kommunale penge i at investere i at borgere forbliver i uddannelse eller job eller i praktik for derved at komme videre i job.

I juli 2011 var 117.398 danskere på kontanthjælp. Hvis eksempelvis 50 udsluses med en tilbagefaldsprocent på 63%. Hvis tilbagefaldsprocenten blev reduceret til bare 55%, så ville den samfundsmæssige (kommune og stat) udgift reduceres med mere end 80 millioner kr. plus den værdi, der er, at folk er i arbejde.

Hvis kommunerne anvendte investeringstankegangen, så vil de nok det første år måske have en lille merudgift. Men hvis man – f.eks. opererede med 2 årige budgetter, så vil der være en stor kommunal nettogevinst og en endnu større samfundsgevinst.

Er der andre ting, der kan gøres bedre?

Ja, masser. Her skal blot nævnes 2. For det første er der ikke noget økonomisk incitament til at få folk i uddannelse, frem for job eller praktik.

For det andet er der store effektiviseringsgevinster at hente, bl.a. ved at undgå suboptimering, silotænkning og sammenhæng i indsatsen samt – ikke mindst – at målet for indsatsen er varig tilknytning til en uddannelse eller job og ikke udslusning hurtigst muligt, men altså udslusning hurtigst og bedst muligt med fokus på permanens.