Den danske velfærd er truet. De økonomisk begrænsede ressourcer, teknologiens muliggørelse af en stadig bedre vifte af velfærdsydelser, brugernetværk stigende politiske indflydelse på enkeltydelser, løbende sværere at foretage helhedsprioriteringer og derved forsvare ”svage” borgergrupper samt et stigende antal ældre – alle disse forhold sætter det danske velfærdsydelsessystem under pres.
At prioritere, effektivisere og skabe sammenhæng samt en højere ydelseskvalitet kan eliminerede en stor del af truslen mod velfærdssystemet.
På ISU arbejder vi med velfærdsudvikling i vores opgaveløsning med bl.a. fokus på:
Frivillighed og netværk
Prioritering, effektivisering, sammenhæng og højere ydelseskvalitet kan ikke alene sikre vort velfærdssystem.
Frivillighed og borgernetvæk er to sider af samme begreb, som kan medvirke til en fortsat udvikling og udbygning af det danske velfærdssystem.
Frivilligt arbejde, f.eks. Røde Kors’ besøgsvenner, Røde Kors generelt, Kirkens Korshær, Børnetelefonen, idrætsforeninger, andre foreninger m.m.m.fl., yder alle en stor og ofte overset indsats i det danske velfærdssystem. Imidlertid er frivilligt arbejde i Danmark markant mindre udbredt end i vore nordiske broderlande – Sverige og Norge.
Samtidig er det også en del af den danske kultur, at kollektivet passer på os. Det er også godt, men kan være vanskeligt eller umuligt at opretholde i perioder med pres på den danske velfærdsmodel.
Et større frivilligt arbejde kan være en nødvendighed som alternativ til velfærdsreducering. Frivilligt arbejde tage mange former, lige fra velgørende nonprofit organisationer over socioøkonomiske virksomheder til stigende inddragelse af borgernetværk (f.eks. forældrebestyrelser i daginstitutioner, skoler; beboerråd, ungeråd m.m.m.)
Socioøkonomiske virksomheder er nonprofitvirksomheder, som beskæftiger borgere med fysiske og/eller psykiske handicap, som ikke vil kunne klare sig på det ordinære arbejdsmarked. Socioøkonomisake virksomheder opererer så vidt muligt på almindelige markedsvilkår og geninvesterer evt. overskud i virksomheden.
Borgernetværk bliver ikke alene stadig mere indflydelsesrige og interessevaretagende, men vil også i stigende grad være velfærdsproducerende. Ganske som i mange frivillige organisationer.
|
